Personligt

Ugen der gik: nyt job, familietid og en blå væg

Jeg ligger i sengen og har lige spist sushi, som jeg bestilte gennem Just Eat. Jeg er lidt dvask, men det er min egen skyld. Der røg måske lige en øl for meget indenbords i går. Men det var sgu hyggeligt. Var på Kind of Blue på Nørrebro med to venner og Journalisten. Og nu ligger jeg her og flader ud og tænker på ugen der gik. En begivenhedsrig og samtidig meget almindelig uge…

Som jeg nævnte her, skulle jeg til jobsamtale torsdag. Og det gik simpelthen så godt, at jeg allerede to timer efter samtalen fik et opkald fra direktøren. Han ville gerne ansætte mig. Det er hos fagforeningen Yngre Læger, hvor jeg skal arbejde med kommunikation på web og sociale medier. Dagen inden skrev jeg om, at jeg havde været meget træt og energiforladt. Derfor var jeg en tur hos lægen for at få taget nogle blodprøver. Og alt var lige som det skulle være. Det fortæller måske bare, at min træthed kommer af en lang, mørk vinter, der i høj grad trænger til sol og varme nu. Så tak, vejrguder!

Efter jobsamtalen tog journalisten og jeg til Falster for at besøge min mor og søskende. Det var virkelig rart at se dem, selvom det kun var en uge siden, jeg var der sidst. Men efter min stedfars død, kan jeg tydeligt mærke, at der er et større behov for at være sammen med familien. Den stod på teaterforestilling på gymnasiet, hvor mine brødre går (og hvor jeg selv har gået) og caféhygge med familien. Og om fredagen tog Journalisten og jeg min mors hund til hundefrisør, hvor han blev klippet helt kort. Hold kæft, hvor så han nuttet ud. Jeg blev så hundeskruk og begyndte at plage J med, at vi måtte ha’ en hund. Det kommer så aldrig til at ske.

I går kunne jeg mærke rastløsheden komme snigende, og dem der følger med ved godt, at jeg er dårlig til at acceptere det. Det der med, at “det er sundt at kede sig”, det tror jeg sgu ikke rigtig på. Så turen gik til Flügger, for jeg ville altså male en væg i soveværelset. Blå. Nogle af jer så det måske ovre på snappen (@sofieborella). Journalisten syntes, det lød fint, så længe han ikke skulle blandes ind i projektet. Men det blev han dog. Jeg er cirka to lorte høj og kunne ikke nå det øverste af væggen… så J blev altså involveret alligevel. #Undskyldskat.

I dag har vi været lidt tunge i hovedet qua nattens ølindtag, men da vi skulle til frokost med Journalistens familie i Orangeriet i Kongens Have, måtte vi op og i gang fra morgenstunden. Og hold op, hvor var det skønt. Vi cyklede langs søerne på vej til restauranten og over Dronning Louises bro, hvor folk sad klumpet sammen for at slubre solen i sig. Det samme i Kongens Have. Man bliver jo helt forårskuldret.

Ugen der gik

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.