Personligt

Hurra for kvinderne i mit liv

“Jeg tror, noget af det, jeg er mest bange for, er ensomhed. At blive ensom”, sagde jeg i går til journalisten.

Journalisten svarede, efter min måske lidt dramatiske udmelding: “Jeg tror simpelthen aldrig, du bliver ensom”.  Og uanset om han har ret eller ej, så fik hans svar mig til at føle ro og lettelse, for jeg forstod godt, hvorfor han svarede, som han gjorde. Jeg omgiver mig med ret mange virkelig gode mennesker. Og nogle af dem, der giver mig allermest glæde, det er sgu kvinderne.

Da jeg var teenager, havde jeg faktisk ikke så mange veninder. I folkeskolen var vi en lille hård kerne – ingen andre fik rigtig lov at komme ind i varmen. Og da slet ikke andre piger. Måske vi så de andre piger som trusler, men det indrømmede vi selvfølgelig ikke over for hinanden eller os selv. Og da jeg kom i gymnasiet, var det lidt det samme. Jeg blev en del af en lille gruppe af piger, hvor især Julie var mit anker – men derudover var det mest drengene, vi hang ud med. Jeg husker, hvordan Julie og jeg ofte snakkede om, at vi ikke orkede piger. For meget drama, for meget tøsefnidder. Men igen… måske var det også bare det nemmeste at sige til sig selv.

Men efter jeg flyttede til København, er der sket noget i mit forhold til the ladies, haha. Flere dejlige kvinder er kommet ind i mit liv gennem studie, arbejde eller gennem andre veninder. Bekendtskaber, der har udviklet sig til nye venskaber. Og jeg tror først og fremmest, det er kommet i takt med, at jeg har fået et bedre forhold til mig selv. Da jeg var teenager, gjorde usikkerheden uden tvivl venskaber sværere – jalousi og misundelse var følelser, der dukkede op, langt oftere end de gør i dag. Og dengang havde vi som teenagepiger måske også et større behov for at konkurrere med hinanden.

I dag gør det mig uendeligt glad, når mine veninder har succes i livet og er lykkelige. Jeg kan bare glæde mig og lade mig inspirere af de seje kvinder, jeg er heldig at omgås. Samtidig er det dejligt, at jeg ikke længere har samme behov for at være ’stærk’ og frøken know-it-all for at føle mig god nok – faktisk er jeg så småt ved at lære, at det at vise sin svage side frem kan styrke et venskab. Og måske er et nytårsforsæt for mig, at jeg skal lade den følsomme, ærlige mig komme endnu mere til udtryk.

I 2018 vil jeg gerne se dem endnu mere. De der særlige, skønne veninder, der får mig til at føle, at der er kommet benzin på tanken, efter vi har brugt tid sammen – også bare efter en times kaffedate. Eller en times telefonsnak, som den jeg havde med min barndomsveninde i forgårs, hvor jeg bagefter følte mig fem kilo lettere og i 20 procent bedre humør.

Hurra for de kvinder, der har været i mit liv, siden jeg var en lille usikker pige, og som stadig i dag gør mit liv meget mere lyserødt. Og hurra for de nye kvinder, der er kommet til senere, som jeg glæder mig til at bruge endnu flere luksustimer med. Tak for jer! <3

Leave a Reply