Stort og småt

En unyttig storebedefridag

I morges sad jeg på vores Emmerys på Godthåbsvej med en latte og Politiken (efterhånden et weekendritual for journalisten og mig). Jeg læste en artikel af Sisse Sejr-Nørgaard, hvor hun lægger ud med at stille læseren et spørgsmål om, hvad man gerne vil nå, inden man dør, hvorefter hun skriver: “Ja, bær over med mig her på din storebedefridag, hvor du egentlig bare havde planlagt at dase med denne avis og måske dyr, lunken mælk med kaffe”. Så sad jeg der og grinede lidt og følte mig som den største kliche. Men det er nu okay. Og artiklens konklusion var, at vi bør lytte til dronningen og Sisse Sejr-Nørgaard og gøre noget unyttigt – for det vil man gerne huskes for. At være sådan en, der også havde overskud til at lave noget, der var ret så ligegyldigt.

Derfor kravlede jeg hjem i seng igen efter at have færdiggjort min lunkne mælk med kaffe og Politiken, og her ligger jeg endnu. Jeg har lige drukket en meget syndig iskaffe, mens jeg har læst gamle blogindlæg fra Sneglcille – jeg er kommet til april 2011, hvor hun skriver om en “actionpacked fredag nat”, hvor hun buster en teenageknægt i at pisse i Ottos (Sneglcilles søn, red.) klapvogn.

Da jeg i går kom til at indrømme for min mandlige kollega, at jeg var “startet forfra på Sneglcille”, rystede han bare uforstående på hovedet. Vi har tidligere snakket om Sneglcille, blandt andet om hendes “fredagsfølger” på Instagram, fordi min kollegas kæreste også er trofast følger. Og han synes vist, det er lidt fjollet. Men i dag vil jeg altså ikke skamme mig (eller nogle andre dage, for den sags skyld). Det er storebedefridag og både dronningen og Sisse Sejr-Nørgaard har anbefalet mig at lave noget unyttigt. Så jeg bliver altså i min seng – kun afbrudt af tisseture til toilettet hvert tredje kvarter, for sådan er det, når man er gravid, åbenbart.

Hvad laver I mon på sådan en storebedefridag?

 

Leave a Reply