Tanker

En grå søndag

Det er søndag, og jeg har tændt stearinlys i den lille lejlighed. Regnen siler ned derude. Jeg har pakket mig ind i det gamle, grønne uldtæppe og taget hørebøfferne på, og Gregory Alan Isakovs sprøde toner fylder mine ører. En nyopdaget stemme, der i dag forstærker mit søndagstriste humør. Af og til nyder jeg at dykke ned i de melankolske følelseslag, og sådan er det bare lige nu. En sindstilstand der ofte besøger mig på søndage.

Denne tilstand hjælper mig med at tage den med ro et øjeblik. Og lige mærke. Jeg har en tendens til at køre lidt for stærkt, og jeg glemmer at trække vejret, og jeg kan hurtigt blive afhængig af fart og flygtighed. Det giver mig et kick at være i bevægelse og se, at mine handlinger fører gevinster med sig. Jeg vil gerne gøre det godt på alle fronter. Men jeg glemmer af og til, at hvis jeg ikke bruger noget tid på at få luften helt ned i lungerne, hvis jeg ikke slukker for både den virtuelle verden og den uden for min hoveddør for en stund, så knækker filmen. Og så kan jeg ikke slå til.

En tilstand der kræver stilstand. Jeg bør ikke flygte, men lytte efter hvad den der stemme siger og blive indendøre og glo ud på regnen. Uden at føle skam. Og helt ærligt… er der nogen som helst grund til at føle den mindste grad af FOMO på sådan en grå eftermiddag? Der sker jo alligevel ikke noget derude. Og hvad sker der i den virtuelle verden, der ikke kan vente til i morgen?

Læg den dårlige samvittighed og mandagens gøremål væk. Det er jo søndag lidt endnu. Det er for dårligt vejr til at løbe en tur, kan man sige. Man kan også bare sige: Jeg gider sgu ikke. Jeg gider til gengæld godt spise kage.

Jeg vil slukke computeren nu og øve mig lidt i være til stede her i den lille, grå stue.

Leave a Reply