Opskrifter

Superfood-opskrift: Knækbrød med chiafrø

Chiafrø er jo en af de gavnlige superfoods og indeholder masser af omega-3, kostfibre og antioxidanter, og de skulle eftersigende forebygge kræft og hjertekarsygdomme. Det lyder jo ikke så dårligt, vel?

Jeg har i dag bagt de lækreste chiaknækbrød og tænkte, at jeg ikke ville snyde jer for en opskrift. Udover at være sunde er de også glutenfri, hvilket er nødvendigt for en allergiker som mig.

Til knækbrødet med chiafrø skal du bruge:

1 deciliter chiafrø
1 deciliter glutenfri havregryn
1 deciliter solsikkekerner
1 deciliter sesamfrø
2,5 deciliter vand
1 tsk bagepulver

Alle ingredienserne blandes sammen og skal derefter stå og hvilke i cirka 15 minutter. Imens kan ovnen blive klar – den skal stå på 150 grader. Efter de 15 minutter har chiafrøene suget vandet til sig og er klistrede, hvilket får dejen til at hænge bedre sammen. Rør ingredienserne sammen igen og bred nu dejen ud på en bageplade så tyndt, du kan. Inden pladen kommer i ovnen, er det en god ide at skære dejen i firkanter – så er det nemmere at knække dem, når knækbrødet er færdigbagt.

Bag nu knækbrødet i 1 time og 15 minutter, og lad det efterfølgende køle lidt af, inden du knækker det. Derefter: Værsgo’ og spis!

chiafrø

chiafrø


ARE YOU LOVIN’ MY BLOG? GO FOLLOW:

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.