Sundhed

Alkohol: Et love-hate relationship

Roskilde Festival er skudt i gang. Og skulle jeg have glemt det, bliver jeg hurtigt mindet om det i snaps fra venner med deres solskoldede næser og fulde øjne. Jeg kan mærke et lille stik af jalousi, faktisk. Men det blev ikke til en full festival ticket i år. Og det gjorde det heller ikke sidste år. Det lyder super kedeligt, men jeg kan simpelthen ikke klare mosten længere. Min krop og i særdeleshed min hud straffer mig hårdt, når jeg har drukket større mængder alkohol – og alkoholen er næsten et must, når man er på Roskilde, ikk’?

Som jeg har skrevet om tidligere, døjer jeg med atopisk eksem. Og er der noget, der kan puste til eksem-ilden, så er det alkohol. Når jeg vågner efter en festlig aften, slår jeg ud og klør som en vanvittig. Nogle vil måske mene, at jeg så bør lytte til min krop og holde mig fra alkoholen. Men mange af jer vil nok også give mig ret i, at det er svært at droppe alkoholen fuldstændigt som ung i dagens Danmark? Mange sociale arrangementer hænger sammen med alkohol – det gør det i hvert fald i min omgangskreds. Og skal jeg være helt ærlig, så kan jeg også have svært ved at sige nej. For ærligt: Det er sgu sjovt med en brandert med gode venner!

Men når jeg vågner lørdag morgen med en ordentlig omgang tømmermænds-blues, gør et eksemudbrud ikke dagen sjovere. Jeg skammer mig over, endnu en gang, at have gjort min krop og min hud ondt. Og jeg tænker på, om jeg næste gang, jeg tager i byen, kan lade være med at drikke. Eller måske nøjes med en enkelt drink eller to…

På fredag skal jeg på Roskilde Festival. Jep, jeg skal faktisk afsted i år, men kun en enkelt dag. Jeg glæder mig til gensynet. Og jeg glæder mig altså også til en kold fadbamse på festivalpladsen. Ville du kunne tage på festival uden?

Billedet nedenunder er fra min første gang på Roskilde i 2009. Dengang tænkte jeg ikke så meget over, hvad min krop fortalte mig. Jeg gav den gas alle dage på festivalen fra klokken 12 middag – så var det tid til en bajer! Men hey, besked til 17-årige Sofie: Godt du kunne gemme de tømmermændsramte øjne bag et par drønsmarte (og rimelig voldsomme!!) pilotbriller, haha!

Roskildevirgin

 

1 Comment

  1. Bliver man virkelig, hvad man spiser (og drikker)? - BORELLAS BLOG

    18. februar 2017 at 5:23 pm

    […] har skrevet om det før – mit love-hate relationship til alkohol – og jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne feste igennem uden. Well, en eller anden dag, […]

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.